Profil

Dancutter profil cutter

DANCUTTER A/S

Vi har i mere end 30 år udviklet cutterløsninger i samarbejde med vores kunder. Feedback fra hverdagen er kernen i vores vedholdende indsats for at udvikle cuttere, som både er enkle og fleksible at bruge, og som arbejder i alle typer af materialer. Når en kunde kommer med et særligt behov for at manøvrere, skære, slibe eller fræse i snævre rum, som er ”umuligt at komme til”, tager vi udfordringen op og finder en løsning. Det er baggrunden for, at vores 100 procent danskproducerede cuttersystemer i dag arbejder i flere end 60 lande over hele verden, primært i olie-, gas-, ventilations-, regn- og spildevandsindustrien.

Hurtigt, nemt og enkelt

Udover at producere stærke cuttere, er vi optaget af, hvordan vi hjælper vores kunder med at spare tid og lette arbejdet. Derfor er vores cuttere hurtige at opstille og så nemme at betjene, at opgaven kan klares af en enkelt person. Samtidig er vores cuttere fleksible og går gennem bøjede rør både i lodrette og vandrette forløb. Vi ved, at tid er penge for vores kunder. Derfor sætter DANCUTTERs dygtige teknikere og forhandlere alt ind på at yde hurtig service, når behovet opstår.

Fra problem til løsning

Hvordan får man så nemt som muligt åbnet op til stikledningerne fra et nyrenoveret kloakrør uden at skulle grave hele haven eller vejen op? Det var spørgsmålet, der i 1988 førte til udviklingen af prototypen på verdens første cutter: En ”arm” med et skærehoved monteret med hjul fra et skateboard, som opfinderen ”lånte” af sin søn. I 1989 indsendes patentansøgning på cutteren, og nogle af de første modeller arbejder fortsat i dag. Op gennem 1990’erne åbner cutterne i titusindvis af stikledninger. Det er på grundlag af den viden, som er skabt af de praktiske erfaringer med cutterne, at DANCUTTER A/S stiftes i 2002. DANCUTTERs dygtige medarbejdere omsætter fortsat kundernes feedback og udfordringer fra hverdagen til cutterløsninger, der balancerer teknologi med styrke og brugervenlighed.

 

Livøvej 1

DK-8800 Viborg

+45 9651 2150

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

YouTube logo neg

Information